Hvem er vi og hvorfor?
Vi er uvildige og vores eneste fokus er, at rådgive om solceller og anlæg – baseret på dit konkrete forbrug.
Vi ønsker ikke, at sælge dig et solcelleanlæg og får ikke kickback ved henvisninger af nogen art.
Vores opgave er at belyse, skabe indblik og overblik over, om et solcelleanlæg giver mening for DIG.
Ved at analysere dit historiske forbrug, vurderer vi dit behov og angiver, hvad du skal investere i, et forsigtigt estimat på din selvforsyningsgrad, hvor meget strøm du kan sælge og meget mere. Kort fortalt, så får du et komplet overblik og svar på, om det giver mening for netop DIG at investere i et solcelleanlæg.
Hvem er vi?
Carsten Kruse har beregnet og forhandlet solcelleanlæg siden 2015, men stoppede salg af anlæg tilbage i 2021. Mange af de spørgsmål, der bliver stillet til mig og i forskellige grupper på Facebook understreger behovet for en uvildig vurdering – En forhandler vil naturligt nok oftest tilbyde de produkter, som de selv har på hylden.
Nu er det 4 år siden jeg selv fik stort anlæg op privat, og jeg er lykkelig for, jeg fortog denne investering. Jeg har opnået en selvforsyningsgrad på ca 75% hen over året – Jeg bruger ca 600kwh om måneden, så det er hurtigt 15.000kr i besparelse om året og solgt strøm for ca 8.000kr. Med de tal er tilbagebetalingstiden under 5år på mit 10kwp anlæg med batteri.
Jeg har netop været igennem den jungle, som flere og flere bevæger sig ind i – og netop fordi, det er en jungle, vil jeg simplificere den bæredygtige og grønne investering, i håb om, at kunne hjælpe folk med at undgå at fejldimensionere deres nye anlæg.
Mark Gregersen er klimagent for Randers Kommune og til dagligt beskæftiger han sig med bæredygtighed, klima og cirkulær økonomi. Vi deler passionen for en grønnere og mere bæredygtig verden, både i forhold til renoveringsprojekter men ligeledes selvforsyning, genanvendelse og genbrug. Den globale klimaudfordring berører os og vi er optaget af, at tænke i kreative løsninger og muligheder – vigtigst af alt for at gøre vores for at mindske CO2-udledningen, men løsningerne er endnu mere til højrebenet da mulighederne er rentable og hvem vil ikke gerne, have et større økonomisk råderum.
Hvorfor?
En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO₂ om året, hvilket er langt over det globale persongennemsnit på 4 ton. Folketingets klimamålsætninger om at reducere danskernes udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 indebærer bl.a., at vores boliger skal reducere CO₂-udledningen markant.
Bygninger står for ca. 40 procent af energiforbruget i Danmark og bygningsmassen er et helt centralt område ift. CO₂-reduktioner. Mens stadig flere danskere tager et personligt klima ansvar og f.eks. skifter flyveturen til Mallorca ud med en cykelferie, så er der måske ikke endnu tilstrækkelig fokus på hvilken forskel vi kan gøre ved at reducere vores boligers CO₂ udledning.
Hvis alle enfamiliehuses energiklasse blev hævet med blot én energiklasse, vil det give en CO₂-reduktion på ca. 940.000 ton, svarende til den mængde CO₂ som 340.000 personbiler udleder om år.